Torsdag, 26. marts 2020

200 ord fra præsten

200 ord fra præsten... så længe gudstjenesterne er aflyst.

Torsdag den 2. april 2020

I gamle dage var den stille uge et begreb, der dækkede over dagene fra Palmesøndag til Skærtorsdag, hvor man forberedte sig til påsken ved at gå ned i tempo. Når man i denne tid er ude på de daglige lufteture med hunden eller for at handle, skulle man næsten tro, at den stille uge var blevet udstrakt til en hel måned. Der er så stille og mennesketomt overalt. Næsten som var man ”Palle alene i verden”!

Men det er ikke påsken, vi kollektivt venter på og forbereder os til på denne måde. Det er, at epidemien skal overståes, så alt det hektiske kan vende tilbage og blive som før. Men gad vist, om alt bliver helt som før? Der vil være nogle smertelige huller i rækkerne og nogle erfaringer af ængstelse, frygt og irritation, der ikke sådan lader sig glemme. Men måske vil den også efterlade en flygtig fornemmelse af, at vi momentant kunne leve i forventningen til det, der kom? At vi kunne varme os ved at være med i et meget stort fællesskab, der kunne bære igennem, da det gjaldt. Og så er vi faktisk ikke så langt fra dét, de gamle oplevede ved at forberede sig til påsken i den stille uge! Det hele kan se sort og truende ud, men tror man på, at der også altid er andet og mere at sige, så kan mørket ikke tage magten. Det er faktisk det, påsken handler om.

Sognepræst  Peter Brøndum

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Søndag den 29. marts 2020 – Mariæ bebudelses dag

PÅ SOLEN OG PÅ DØDEN KAN MAN IKKE STIRRE UFRAVENDT.

Sådan udtalte den færøske digter sig på TV i forbindelse med en portrætudsendelse om ham. Anledningen var, at han fyldte 80 år. På solen og på døden kan man ikke stirre ufravendt- det citat ønskede Heinesen at stille som overskrift over hele sit 80 årige liv.

Kloge og vise ord, for det er vel sådan, vi alle fornemmer det for tiden. Vi kender alle til glæden ved lyset og frygten for mørket. Vi kender forskel på lysets gerninger og mørkets gerninger. Lys og mørke er et overordentligt stærkt billede- et symbol, som rører ved alle sider af livet og når ind i alle sindets afkroge.

Den svenske digter Tomas Tranströmer har således skrevet et forunderligt digt: Madrigal. Jeg citerer:

” Jeg arvede en mørk skov hvor jeg sjældent går ind. Men der kommer en dag hvor de døde og levende bytter plads. Da sætter skoven sig i bevægelse. Vi er ikke uden håb. De alvorligste forbrydelser forbliver uopklarede trods indsættelse af mange politibetjente. På samme måde er der et sted i vore liv en stor uopklaret kærlighed. Jeg arvede en mørk skov men en dag går jeg ind i en anden skov, den lyse. Alt det levende der slynger vifter og kryber! Det er forår og luften er meget stærk. Jeg har eksamen fra glemselens universitet og er lige så tomhændet som skjorten på tørresnoren.

I dag er det ”MARIÆ BEBUDELSESDAG”- den dag, hvor englen Gabriel meddelte Maria, at hun skulle føde Guds Søn. Hendes ja betød- dengang som nu- at troen kom til hende som den kommer til os- fordi, som vi alle er fortrolige med, om knap ni måneder vil istemme: ” I Ham brød lyset frem/ midt i den mørke vinter/om nat ved Betlehem” - Det betyder, at vi kan lægge den mørke skov bag os og gå ind i den lyse, livgivende skov.

Det på trods af, at vi godt véd, at der en mørk skov tæt på os lige nu- en skov, hvor lyset ikke kan trænge igennem. Den skov, den mørke skov, hindrer glæde, tillid, livslyst.  Den er lidelse og død. Angst og mørke. Men: skoven vil en dag sætte sig i bevægelse. Er den mørke skov Langfredagsskoven er den lyse skov Påskemorgenskoven, som betyder: ” VI ER IKKE UDEN HÅB” Det ER forår, som der senere står i digtet. Det kan ikke være andet end den store uopklarede kærlighed, som kalder forvandlingen frem, bevirker håbet, som gør, at vi ikke er overladt til den mørke, dystre skov men netop mærker bevægelsen, hvor vi går ind i den lyse, livgivende skov- den store uopklarede kærlighed, som vi giver og modtager fra andre mennesker og fra Ham, der elskede os først. Derfor kan vi med Benny Andersen ihukomme:

Tag da kun min sidste spinkle mønt.

Livets sol er min den sidste del af livet,

For som solfanger er jeg nu begyndt

At forstå, at ALT og INTET er os givet.

Og en gang går solen sin runde uden mig,

Men når forårssolen skinner

lever jeg.

Sognepræst Bente Møller Rasmussen

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

 

Til torsdag d. 26.3.20

Vi plejer at vågne op hver morgen til en dag, der til forveksling ligner den dag, der var i går. Vi plejer også at vide os ret sikre på, at dagen i morgen vil minde ret meget om dagen i dag. Det er det, vi kalder hverdagen. Vi elsker at beklage os over hverdagens trummerum, men vi har også med Dan Turèll lært at sige – og mene: ”Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen”. For hverdagen er indbegrebet af tryghed.

En gang imellem sker det, at hverdagen bliver slået i stykker for nogle af os; vi rammes af en livsforandrende begivenhed, som kan føre til stor glæde eller stor sorg. Eller noget helt tredje. Lige nu er vi alle ramt. Jeg ved ikke, om man kan kalde en global epidemi for en begivenhed. Men i hvert fald forandrer den ikke bare mit liv og/eller dit liv, men vores liv – det liv, vi lever i hinandens fællesskab.

Alt hvad der før var samkvem og samvær, nærvær og nærhed er nu blevet til smittekilder. Alt hvad der før gjorde godt og skabte tryghed, risikerer nu at gøre ondt. Og skabe utryghed.

Men noget består: Helligåndens fællesskab. ’Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle’. Sådan lyder den apostolske velsignelse, som vi lever i og med – og af – uanset, hvor meget hverdagen smuldrer. I Helligåndens fællesskab er vi fortsat forbundet, ikke bare med hinanden i hverdagslivet men også med Gud og det evige liv. Godt at huske på i denne tid, at holde fast i og være tryg i.

Sognepræst Lisbeth Rasmussen

 

Skt. Markus Kirke er lukket i denne tid, men vi – kirkens personale er her stadig. Præsterne vil fremover på skift give lyd fra sig hver torsdag og søndag, enten på skrift eller i små videoklip, som lægges op på kirkens facebook- og hjemmeside.

Præsterne kan desuden fortsat kontaktes via mail eller telefon.

Vi gennemfører kirkelige handlinger (dåb, vielser og bisættelser/begravelser) i det omfang, det ønskes og er nødvendigt, og inden for rammerne af de nuværende regler.

Kirkens kordegn kan kontaktes via mail. Se mailadresser og telefonnumre på andet opslag.