Højskoleformiddage

Højskoleformiddage er et gratis tilbud til alle. Arrangementerne foregår i Domkirkens hus, Sct. Clemens gård, Kannikegade 12, 1. sal. Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser.

Program: 

  • 09.45 Dørene åbnes. Kaffe og rundstykker (kr. 20,-)
  • 10.15 Fællessang
  • 10.30 Foredrag og samtale
  • 12.00 Afslutning

Mødedatoer :

  • 19. sep. 2019
  • 10. okt. 2019
  • 31. okt. 2019
  • 14. nov. 2019
  • 23. jan. 2020 - MØDET ER AFLYST PGA. SYGDOM
  • 06. feb. 2020
  • 05. mar. 2020
  • 26. mar. 2020
    1. september:

    Foredragsholder: Simon Axø, Højskoleforstander på Testrup Højskole

    Titel: Oplysningen om livet – den danske folkehøjskole før og nu

    Manchet:

    Det er 175 år siden, at den første højskole slog dørene op og var med til at grundlægge en unik tradition for folkeoplysning i Danmark. Det hele begyndte som et nationalt mobiliseringsprojekt, hvor bevidstgørelsen af folket som kollektiv identitet var det afgørende. Siden har højskolen taget livtag med diskussioner om alt fra nationens status, demokratiets holdbarhed, religionens betydning, til nutidens påtrængende spørgsmål om klima, migration og moderne identitetsdannelse. Folkehøjskolens kostskolebaserede dannelsesarbejde er fortsat slidstærkt, populært og ikke mindst aktuelt i en tid, hvor det, der skiller folk ofte fylder mere end det, der samler.

    I anledning af højskolernes 175 års jubilæum giver forstander på Testrup Højskole, Simon Axø et historisk og aktualiserende blik på højskolens rolle i det danske samfund.

    1. oktober:

    Foredragsholder: Anette Lassen, lektor på Københavns Universitet, Den Arnamagnæanske Samling og red. På den danske udgave af fembindsværket ”Islændingesagaerne”.

    Titel: Islændingesagaernes verden

    Manchet:

    Islands sagalitteratur er på en og samme tid nordisk kulturarv og verdenslitteratur. Foredraget handler om islændingesagaerne – de stærke fortællinger om livet blandt frie islandske bønder i den sene vikingetid. Der er tragiske fortællinger om kærlighed og slægtsfejder, fortællinger om bønder, der bekriger hinanden, beretninger om skæbnetunge ekspeditioner til en ukendt verden, troldehistorier, tempofyldte beretninger om islandske opfindere, og meget, meget mere. 

    1. oktober:

    Foredragsholder: Hans Hauge, lektor emeritus i Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet

    Titel: K.E. Løgstrup i Hitlers Tyskland 1930-1935

    Manchet:

    K.E. Løgstrup (1905-1981) blev cand.theol. i 1930. Han var på det tidspunkt med i KFUM. Så fik vennen, Hal Koch, ham sendt til Tyskland for at studere videre. Der blev han indtil 1935. Han har dermed oplevet, da Hitler kom til magten, bogafbrændinger og jødeboykot. De lærere, som han gik til timer hos, var alle nationalsocialister.  Men Løgstrup har aldrig skrevet om disse fem år. Han mødte sin kommende hustru, Rosemarie Pauly, i 1933 i Freiburg. Hun var en ung student fra det dekadente Berlin. Hendes historie er meget spændende og så meget forskellig fra Løgstrups. Foredraget vil fortælle om de fem år i Tyskland, og om hvordan de påvirkede ham. Løgstrup gjorde altid op med et eller andet. Han var som sagt indtil 1930 missionsmand; efter opholdet i Tyskland 1935 blev han anti-missionsk, under krigen blev han modstandsmand, efter krigen gjorde han op med retsopgøret, og indtil 1960 var han tidehvervsmand og blev kaldt Tidestrup. Efter 1960 blev han anti-tidehvervsk, men også anti-marxist og grundtvigsk eller nygrundtvigsk. Til sidst blev han økolog.

     

    1. november:

    Foredragsholder: Jan Bo Hansen, historiker og journalist på Weekendavisen.

    Titel: Tysklands enhed tredive år efter. Om Berlinmurens fald og Tysklands genforening.

    Manchet:

    Da Tyskland blev samlet for 30 år siden, lød der mange spådomme om følgerne for Europas fremtid med henvisning til Tysklands rolle i optakten til de to verdenskrige. Den britiske og franske regering modarbejdede enhedsbestræbelserne af al magt, men da USA og Sovjetunionen støttede genforeningen, var sagen afgjort. 
    Hvordan er det så gået en generation senere? Begge sider føler sig bestyrket i deres forudsigelser, der spænder fra Tysklands absolutte overherredømme til Tyskland som et nyt, større Schweiz uden ambitioner om at blande sig i verdenspolitikken. Vi kaster et grundende blik på spådommene og forsøger et eget gæt. 

    1. januar:

    Foredragsholder: Troels Rønsholdt, historiker og pens. lektor Aarhus Katedralskole

    Titel: Viggo Kampmann og J.O. Krag. Velfærdsstatens bygmestre.

    Manchet:

    I årtierne efter 2. Verdenskrig invaderedes dansk politik og i særlig grad den socialdemokratiske ledelse af akademisk uddannede økonomiske fagfolk. Hermed indledtes på godt og ondt den professionalisering af det politiske liv, som i vore dage har nået en foreløbig kulmination i takt med, at samfundsøkonomien er blevet mere og mere kompliceret.

    Hedtofts og H.C Hansens alt for tidlige død indebar, at cand. politerne Viggo Kampmann og siden J.O. Karg allerede fra omkring 1960 indtog statsministerposten og dermed ledelsen af den arbejderbevægelse, som de med deres borgerlig akademiske baggrund  - modsat forgængerne – ikke havde rod i. Derfor blev det dem, der kom til at styre udformningen af velfærdsstaten og  lede Danmarks vej ind i den internationale økonomiske integration.

     

     

    1. februar:

    Foredragsholder: Birgithe Kosovic, forfatter. Fik sit gennembrud med romanen ’Det dobbelte land’, som vandt Weekendavisens Litteraturpris 2010, DR's Romanpris 2011 og Danske Banks Litteraturpris 2011, og hun modtog i 2012 Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat. ’Den inderste fare’ har vundet Politikens Litteraturpris 2018.

    Titel: Mellem løgn og overlevelse. Birgithe Kosovic om romanen ”Den inderste fare”, ægteskabsdrama og Danmarkshistorie i et.

    Manchet:

    Erik Scavenius, leder af regeringen under besættelsen, er i manges øjne Danmarkshistoriens største landsforræder. Her møder vi ham både som politiker og som ægtemand i en udmarvende ægteskabskamp. Hans ja til at lede samarbejdet med tyskerne vækker gamle konflikter med hans kone til live; konflikten bliver sat på spidsen, da han forelsker sig i en 27 år yngre korsetsyerske. Men hvem er denne kvinde, som tilsyneladende ikke har nogen skrupler ved at nærme sig ham, den forhadte? ’Den inderste fare’ er et politisk-personligt romanportræt af den mand, som i manges øjne er Danmarkshistoriens største landsforræder: Erik Scavenius.

    Hvordan kan vi forstå Scavenius i dag, hvor vi igen er konfronteret med spørgsmålet: Hvor meget af din frihed vil du opgive for freden? Og hvor meget af din fred vil du ofre for friheden? Hvor går grænsen mellem integritet og underkastelse? Scavenius svarer. Som politiker i krig. Som ægtemand i utroskab og dyb forelskelse. Og som det menneske, vi alle er, der kæmper med at få tilværelsens store regnskab til at gå op. Det handler om værdier. Og hvordan vi kan håndtere de sværeste af alle spørgsmål i vores kærlighedsliv såvel som i det åbne samfund uden at forråde os selv og vores fællesskab. Hvad er vores idealer? Og hvilke idealer kræves hvornår? Foredraget henvender sig både til litterært og politisk-historisk interesserede.

    1. marts:

    Foredragsholder: Nils Gunder Hansen

    Titel: Vidunderbarnet der kom fra Askov til Aarhus.  

    Manchet:

    Jørgen K. Bukdahl (1936-1979), der var lektor ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, er den mellemste generation og den unge døde i det åndsdynasti, der udspringer fra Jørgen Bukdahl i Askov. Foredraget vil med basis i bogen "Tanker af en anden verden. Jørgen K. Bukdahl - hans liv, værk og aktualitet" (Gyldendal 2019) give et signalement af Jørgen K. Bukdahls personlighed og tænkemåde. Det vil også diskutere om han er aktuel endnu i dag eller om han gik så meget ind i sin tid, at han taler til os fra en tabt verden.

     

     

    1. marts:

    Foredragsholder: Hans Kjeldsen, professor og astronom på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

    Titel:  Det forunderlige univers

    Manchet:

    Nysgerrighed og fascination har altid været væsentlige drivkræfter bag vores trang til at undersøge naturen i et forsøg på at forstå sammenhængene i den verden, som omgiver os. Selv i dag rummer universet et utal af spændende gåder - både løste og uløste. Foredraget vil komme ind på, hvad vi finder derude blandt stjernerne og blandt andet omtale Sorte huller og de seneste målinger af disse ekstreme objekter. Foredraget vil også knytte til ved Big Bang, solsystemet og søgning efter planeter omkring andre stjerner. I foredraget vil også indgå en diskussion af, hvordan naturvidenskab undersøger verden samt hvilke typer af spørgsmål og svar, naturvidenskaben rummer. Foredraget vil blive illustreret med en serie af billeder fra det forunderlige univers.